Slamsugning i Munkebo

Hvornår er slamsugning relevant omkring Munkebo

Munkebo by ligger inden for kloakopland og har offentlig kloakforsyning, men uden for byzonen, mod Dræby og Mesinge samt langs de mindre veje ud mod Kerteminde, findes der fortsat ejendomme med egen septiktank, samletank eller trixtank. De fleste af disse anlæg er etableret, fordi husene ligger for spredt til, at en tilslutning til det offentlige kloaknet kan svare sig økonomisk.

En septiktank renser spildevandet delvist, før det ledes videre til nedsivning eller vandløb, mens en samletank opsamler alt spildevand uden rensning og derfor skal tømmes langt oftere. En trixtank er en mellemting, hvor toiletvand samles separat fra det øvrige spildevand. Fælles for alle tre typer er, at slam og bundfald ophobes over tid, og at anlægget mister sin funktion, hvis det ikke tømmes med jævne mellemrum. For ejendomme tæt på Kerteminde Fjord er det desuden vigtigt, at anlægget fungerer korrekt, så der ikke sker udledning af urenset spildevand til de nærliggende vandområder.

Sådan foregår selve tømningen

Når en slamsugningsbil ankommer til adressen, kobles en slange til tankens dæksel, og indholdet suges op og køres til godkendt modtageanlæg. Hvor lang tid opgaven tager, afhænger af tankens størrelse, hvor tilgængelig den er, og hvor langt bilen skal have slangen frem fra vejen. Ejendomme med lang indkørsel eller tank placeret bag hæk og beplantning kan kræve længere slanger eller ekstra tid til forberedelse, og det er en god idé at sikre fri adgang til dækslet, inden bilen kommer.

De autoriserede kloakmestre i vores netværk kan i samme ombæring foretage kloakspuling af tilløbsrøret, hvis der er tegn på aflejringer eller langsom afledning ind til tanken, så hele systemet fungerer efter tømningen og ikke kun selve beholderen. En kombination af tømning og spuling er ofte en fornuftig løsning, hvis anlægget ikke har været efterset i flere år.

Hvor ofte skal tanken tømmes

Hyppigheden afhænger af tankens type og størrelse samt husstandens vandforbrug. En samletank, der opsamler alt spildevand, fyldes langt hurtigere end en septiktank og skal derfor tømmes oftere, i mange tilfælde flere gange om året ved almindeligt forbrug i en helårsbolig. En septiktank med fungerende nedsivning kan typisk nøjes med tømning en gang årligt eller sjældnere, afhængigt af kommunens krav og anlæggets tilstand.

Bliver en tank ikke tømt i tide, øges risikoen for, at slam presses videre ud i nedsivningsanlægget eller drænet og sætter det til, hvilket kan blive en langt dyrere reparation end selve tømningen. Kommunen fastsætter normalt krav til tømningsfrekvens for de forskellige anlægstyper, og det er en god vane at holde øje med, hvornår sidste tømning fandt sted, i stedet for at vente på synlige tegn som dårlig lugt eller langsomt afløb fra husets afløbsinstallationer.

Fra henvendelse til udført tømning

LokalKloakmester.dk formidler kontakt mellem boligejere i Munkebo og de omkringliggende landsbyer og autoriserede kloakmestre med erfaring i netop denne type anlæg. En henvendelse om slamsugning videreformidles til en samarbejdspartner, der kan give et prisestimat ud fra tankens størrelse, placering og hvor ofte den skal tømmes fremover. Fordi flere af ejendommene ligger med længere afstand mellem hinanden end i selve byen, kan det være en fordel at koordinere tømning med naboer, hvis flere anlæg skal besøges samme dag, men det er ikke en forudsætning for at bestille en tømning.

Det er kloakmesteren, der udfører selve arbejdet og er ansvarlig for, at det sker efter gældende regler, mens formidlingen hjælper med at finde frem til en relevant samarbejdspartner uden at boligejeren selv skal ringe rundt. Er man i tvivl om, hvilken type anlæg man har, eller hvornår tanken sidst blev tømt, kan svaret som regel findes i den seneste tømningsattest fra kommunen. Mangler den slags dokumentation, kan en samarbejdspartner typisk vurdere anlægget ved selvsyn og anbefale et tømningsinterval fremover ud fra tankens størrelse og husstandens forbrug.