Kloakmester i Høje Taastrup

Fra stationsby til blandet erhvervs- og boligområde

Høje Taastrup dækker et område, der rummer flere forskellige boligtyper inden for en forholdsvis kort afstand. Omkring den gamle stationsby ved Taastrup findes ældre rækkehuse og enfamiliehuse, mens kvarterer som Torstorp og Blåkildegård har almene boligblokke opført i beton fra 1960'erne og 1970'erne. Længere mod vest ligger et stort erhvervs- og handelsområde omkring Høje Taastrup Station, med lagerhaller, kontorer og et af regionens større indkøbscentre, City2. Den blanding betyder, at kloakbehovet i området er langt fra ensartet. Boligblokkene fra 60'erne og 70'erne har ofte betonrør, der i dag nærmer sig eller har overskredet deres forventede levetid, mens erhvervsområdet stiller andre krav i form af fedtudskillere og sandfangsbrønde. Denne side samler de kloakydelser, der oftest efterspørges i Høje Taastrup, både i boligforeninger, enfamiliehuse og erhvervsejendomme.

Fedtudskiller og sandfang ved erhvervsområdet

Det store udbud af butikker, spisesteder og lagervirksomheder omkring Høje Taastrup Station betyder, at fedtudskillere er en langt mere almindelig installation her end i et rent villakvarter. En fedtudskiller forhindrer fedt og olie fra køkkener i at størkne inde i kloakrørene, men kun hvis den tømmes og renses med den frekvens, som er fastsat for den enkelte virksomhed. Bliver det udskudt, stiger risikoen for tilstopning markant, og det rammer typisk hele afløbssystemet omkring bygningen, ikke kun det enkelte køkken. Sandfangsbrønde ved de store parkeringsarealer og indkørsler til lagerhallerne skal på tilsvarende vis tømmes jævnligt, så sand og grus ikke ender længere nede i kloaksystemet. For virksomheder i området, der bruger bygninger til café, restaurant eller anden fødevarehåndtering, er en fast aftale om tømning ofte den mest driftssikre løsning, fremfor at vente på, at et problem opstår. Det er en del af den kloakservice, mange virksomheder i området vælger at sætte i fast drift.

TV-inspektion og kloakspuling i de ældre boligbebyggelser

I de almene boligbebyggelser fra 1960'erne og 1970'erne, som findes flere steder i Høje Taastrup, er kloakrørene ofte lagt i beton, og efter et halvt århundrede i jorden viser der sig almindeligvis tegn på slid i form af revner, forskydninger i samlingerne eller indvendige aflejringer. En TV-inspektion er den mest direkte måde at få et konkret svar på rørenes tilstand, både for den enkelte boligforening, der planlægger vedligehold, og for en bygherre, der overvejer en større renovering af hele bebyggelsen. Kloakspuling bruges løbende til at holde rørene fri for de aflejringer, der samler sig hurtigere i ældre betonrør end i nyere plastrør, og kan i mange tilfælde udskyde behovet for en dyrere renovering markant. Som kloakmester i Høje Taastrup arbejder vores samarbejdspartnere ofte med netop denne kombination, inspektion først, spuling eller renovering derefter, fordi det er den rækkefølge, der giver det mest retvisende billede af, hvad en konkret bebyggelse har brug for.

Kloakseparering og pres ved skybrud

Ældre dele af kloaknettet i Høje Taastrup fører regn- og spildevand i samme rør, hvilket ved kraftige skybrud kan presse systemet til grænsen og i værste fald sende vand tilbage gennem afløb i kældre og gulvafløb. Kloakseparering, hvor regnvandet får sit eget rør adskilt fra spildevandet, er den løsning, der generelt anbefales for at reducere den risiko, og flere områder i kommunen indgår løbende i kommunale separeringsprojekter. For den enkelte grundejer betyder en separering typisk, at der skal etableres et nyt regnvandsrør fra tag og befæstede arealer, og at der ofte samtidig kan være god grund til at overveje en faskine eller anden lokal afledning af regnvand, så belastningen på det offentlige kloaknet reduceres yderligere. Det gælder særligt for ejendomme tæt på erhvervsområdet og de større parkeringsarealer, hvor store befæstede flader gør, at meget regnvand samles på kort tid.

Slamsugning i landsbyerne mod vest

Selvom det meste af Høje Taastrup er dækket af det offentlige kloaknet, ligger der i landzonen mod vest, omkring landsbyer som Sengeløse og Fløng, fortsat enkelte ejendomme med egen septiktank eller samletank. For de husstande er en fast tømmerytme afgørende for, at anlægget fortsat renser spildevandet korrekt, og opgaven kræver en slamsuger med de rette godkendelser. Typiske tegn på, at en tank trænger til tømning, er langsomt afløb i huset eller en tydelig lugt omkring nedsivningsanlægget i haven, og bliver det ignoreret for længe, øges risikoen for, at spildevand siver ud, hvor det ikke må. Boligejere i denne del af kommunen har derfor gavn af at kende både tankens type og seneste tømningsdato. Der findes en selvstændig side her på sitet med mere om, hvordan slamsugning konkret foregår i den vestlige del af kommunen, og hvilke tankstørrelser der typisk er tale om. LokalKloakmester.dk formidler ikke selv opgaven, men sætter boligejere i forbindelse med de kloakfirmaer i netværket, der kører fast i området omkring Sengeløse, Fløng og Hedehusene, og som kender de lokale forhold for ejendomme uden tilslutning til det offentlige net.